Ðys yz tu serv iu notys ðåt Ai håv gyvn øp æn kønvencønal Inglyc speliñ, ånd uil hensforþ kønfain maiself tu mor rizønøbl orþagrafiz.
Yf yt døzn’t get mi ø djab, perhåps yt’l get mi elekted.
Yt mei håv ben ðø rikoil frøm ðø feiliur øv mai riform øv ðø Røcn ålfabet ðåt drov mi tu søx ø rezælucøn.
Ai’m cutiñ for “uøn letr — uøn saund”. Also, ai’v pwt ðø faiv Låtyn våulz ‘a, e, i, o, u’ båk huer ðei bilæñ, for sevral rizenz. Faineli, Ai’m stykiñ tu ðø kømpiuter keråkter set kald “Latin-1”, bikæz autsaid øv “ASCII”, yt yz ðø most kæmenli øveiløbl keråkter set.
Meni letrz yn ðys niu speliñ ar iuzd åz bifor, bøt ø fiu ar symplyfaid, ø fiu ar altrd, ø fiu ar bærod from øðer leñguages, ånd uwn yz drapt.
Đe kænsenents b, d, f, h, k, l, m, n, p, r, s, t, v, z ar ønxeinjd.
Điz kænsenents ar symplyfaid:
| g | onli “hard g”: get, grin egz ånd hæm |
| j | myraj, garaj (bøt not: djoint, ridjen, Djan Smyth ) |
Điz kænsenents ar betr iuzd:
| c | cwger, fycermøn, “ci selz si celz bai ðø si cor” |
| x | xek-point, xu-xu trein, møx, xyli kon karne |
Ðiz ekstra kænsenents kån reprizent Inglyc saunds betr
| þ | þyk, þyn, deþ, pyþ, þauznd |
| ð | faðer, ðys, ðåt, ði øðr |
| ñ | riñ, Iñglyc |
Mædern, MydUestern Ømerykøn Inglyc håz ten dystinkt våulz:
| Faiv "læñ" våulz: | |
| a | faðer |
| e | bet, wet, elefønt |
| i | fridøm, suit, trit, izi |
| o | hom, fon, foto, onli |
| u | klu, tru, bub-tub, but |
| ånd faiv "cort" våulz: | |
| å | åsk, åsyd, kråc, kåt, håt, fåt, råt, såt |
| æ | sæft, æfwl, æþer, klæ, sæ, ræ |
| y | ðyk, ðyn, lyft, kuyk |
| ø | blød, løv, køt, mød, brøðer |
| w | cwger, fwt, uwd, hwd |
Våulz yn Inglyc veri tremendøsli betuin åksents. Almost nøþiñ yz seikred. Ðys fåkt håz kauzd, ånd yz diu tu, ðø låk øv ø fonetyk raitiñ system.
Ai þink ðø Skæts uwd kønfes tu ø pronaunsieicøn åz klos åz pasøbl tu kønvencønal speliñ, bøt most øðer neityv spikerz uød næt. Perhåps ðø Kuin uwd.
Ai don’t no ðø ånser. Al Ai kæn dø yz spel ðø uei Ai talk.
Also for ðys rizen, Ai þink yt best ðåt ui bi ueri øv dypþoñgs ynvolviñ cort våulz. Kæmbyneicønz øv cort våulz ar laik splytiñ heirz. Sømtaimz yt’s ønavoidabel, ðo.
Ånøðer kuesxøn: yn endiñz søx åz “-able”, “-ible”, cwd oi ynsert ø våul, tu meik ðe sylabl håv uøn våul, or bi mor tru tu ðe pronaunsieicøn? Hyr, Ai’v xozen tu åd ðø våulz.
Åz iu kån si, ui’r mysiñ ø fiu letrz nided tu du yt rait. Spesyfykli:
1) Ðe “cort a”, åz yn “kåt” (hyrtufor speld “cat”), for huix ai’m iuziñ ðø Suidyc letr “å”. (Huix yz iuzd yn Suidyc tu reprizent ø saund laik aur “o”.)
2) Ðe fyrst våul yn “æfwl” (hyrtufor speld “awful”), for huix ai’m iuziñ ðø “æ” sain.
3) Ðe våul yn “blød” (hyrtufor speld “blood”), for huix ai’m iuziñ ðø “ø” sain.
4) Ðe ønvoist dental frykatyv, åz yn “þyn”, (hyrtufor speld “thin”), huix kån bi veri uel reprizented bai ðø Old Inglyc (ånd mædern Aislåndyk) letr “þorn”.
5) Ðe voist dental frykatyv, åz yn “ðåt”, (hyrtufor speld “that”), huix kån bi veri uel reprizented bai ðø Old Inglyc (ånd mædern Aislåndyk) letr “eð”.
6) Ðe låst saond øv “riñ” (hyrtufor speld “ring”). Ðer yz søx ø letr åz ø lygatur øv “n” ånd “g”, hauever, yt yzn’t yn åni kæmøn dydjytal kerekter ynkodiñ. Ai’v faund no betr ius for “q” bøt…Ai don’t no. Meibi ui’r betr æf øyþaut yt. So, Ai’m iuziñ ðø Spånyc “eñe”—yt yz åt list klos tu ðø rait saond.
Søm rimeiniñ kwesxønz:
1) Ðe “x” saund yz nåu rytn “ch” or “tch”. Cwd yt bi rytn bigyniñ wyþ ø “t”? Yt alweiz saundz laik yt håz wøn. Bøt þen yt kwd bi ritn “tc”, ånd wi uwdn’t nid ðø letr “x” åt al.